Hvem er Batman?
Bag masken står Bruce Wayne, milliardær og arving til Wayne-familiens navn. Som barn ser han sine forældre blive dræbt, og traumet bliver det faste punkt, hele hans voksne liv drejer omkring. Han beslutter at gøre sig selv til et symbol, som de kriminelle i Gotham kan frygte.
Bruce bruger år på at studere kriminalitet, psykologi, kampteknik og efterforskning. Da han vender hjem, vælger han flagermusen som figur, fordi den både skræmmer og skjuler mennesket bag. Batman er derfor konstrueret med vilje: et omhyggeligt værktøj skabt af disciplin, teknologi og teater.
Batman gør frygt til et redskab — men de bedste historier spørger, om redskabet også former manden.
Fra oprindelse til ikon
Problemet er, at missionen aldrig bliver færdig. Gotham producerer nye forbrydelser, og Bruce kan have svært ved at forestille sig et liv uden kampen. Forholdet til Alfred, Robin-figurerne og resten af den såkaldte Bat-familie viser, at han har brug for mennesker, selv når han påstår det modsatte.
Gotham er gotisk, korrupt og fuld af institutioner, der er ved at knække. Joker udfordrer Batmans behov for orden, Two-Face spejler hans splittelse, og Catwoman gør grænsen mellem lov og moral usikker. Skurkene fungerer som forvrængede svar på de samme spørgsmål, Bruce stiller.
Hvorfor Batman stadig virker
Batman kan fortælles som detektivhistorie, noir, eventyr, horror eller stor superhelteaction. Figuren overlever skiftet, fordi kernen er klar: Et menneske forsøger at skabe kontrol efter et meningsløst tab. Vi kan både beundre hans vilje og være bekymrede for prisen.
Han er ikke interessant, fordi rigdom kan købe enhver løsning. Han er interessant, når forberedelse ikke er nok, og han må stole på andre eller ændre sin plan. Batmans regel mod at dræbe fungerer som den grænse, der skal forhindre ham i selv at blive endnu en skikkelse i mørket.